Vinteren er på vej, faktisk er det koldt nogle dage og der er en del vind nu. Vi har haft så dårligt vejr, de sidste to dage, at vi har ændret vores normale rute. I stedet for Capri og Ponza, har vi ligget ved kaj i Napoli havn. Normalt ligger vi ved anker omkring 20-30 Meter fra kysten. Men da vi har haft vind helt op til 50 Knob, er det ikke muligt for os.
I går havde vi også en stor tordenstorm, så vi havde regn og kæmpe lyn. Og selvom vi var INDE i haven, gyngede skibet!. Så det var et klogt valg af vores kaptajn, da det er hans valg hvor vi sejler hen.
Vi havde en masse søsyge gæster, og når vi har dårligt vejr kan vi ikke lave noget vandsport / dykning. Derfor har vi ikke lavet så meget de sidste to dage, næsten som at være turist selv. Et nyt sted, i stedet for at se det samme og vi havde tid til at gå i land. Så nu har jeg også været i Napoli.
Napoli er helt sikkert den værste by i Italien jeg har været i, hvis ikke i verden. Masser af biler og scooter, over alt!. Ok, det er en stor by, så det er klart der er mange biler. Men de køre som sindssyge, lyssignal følger man ikke, og scooter køre på fortovet, gågaden eller hvor de nu har lyst. Så det gælder om at været opmærksom, hele tiden. Stor byer er ikke lige mig, må jeg indrømme.

Der kom også en meget flink fyr på sin scooter, som ville sælge meget billige mobiltelefonerne og videokamera. Sagde dog pænt nej tak, da prisen var lidt for god til at være sand. Om aften fandt jeg ud af der var en som havde købt hans videokamera, med original æske og det hele. Han havde dog ikke kigget i æsken, før han kom tilbage på skibet. Inde i den fine æske lå der en fin sten, i stedet for et videokamera. Så han havde købt en meget dyr sten, i stedet for et billigt kamera. HAHAHA...

Vi havde et Fransk film hold ombord, i starten af dette cruise. De laver 10 udsendelser om verdens flotteste skibe, Royal Clipper var et af dem. De skulle have nogle billeder af skibet, så jeg tog dem rundt om skibet og havde lige tid til at tage nogle billeder selv. Synes selv de blev gode, men bedøm selv.

11 september 2007
Er endnu ikke gået sulten i seng, og sikker på at jeg ikke gør det i mens jeg er her. Det er altid muligt og finde mad, kage, snacks, eller frugt ombord på det her skib.
Fra klokken 6 til 10:30, kan man spise let morgenmad. Som består af: juice, brød, frugt, danish (snegle og sådan noget), en lille buffe hvis man er tidligt oppe.
Den "rigtige" morgenmad starter klokken 8, som er en kæmpe buffe, med ALT! hvad man overhovedet kan forbinde med morgenmad. Har taget et billede, det er lettere end at beskrive det.

Til frokost er det tema buffe, der skifter hver dag. Vi har Italiensk, Asien, seafood og en masse andre. Med alt hvad man kan tænke sig, lige fra sushi til pasta. Plus et kæmpe dessert bord, med 3-4 forskellige kager, oste og masser andre dessert ting.

Fra klokken 5 til 6, er der eftermiddags snack. Som kan være vafler, is, tacos, løgringe, kan ikke lige huske de sidste ting der er. Hver gang er der også sandwich, forskellige kager og frugt.

Til aften er det en 3 retters menu, som skifter hverdag. Det er meget fint, en masse bestik, en masse forskellige glas og små flotte portioner. Rigtig fint, men jeg spiser ikke der så ofte. Jeg vil hellere spise nede i crew messen, der skal man ikke sidde og vente på sin mad. Og jeg er fri for at skifte til uniform, skal skifte til uniform hver gang jeg skal spise. Så jeg skifter tøj et par gange om dagen, tosset.

Den næst sidste aften har vi kaptajns dinner, der kan man få hummer, baked alaska (is dessert) og kaptajnen holder en tale og vi skåler i champagne. Det er den eneste aften hvor jeg skal spise der, men det er også helt ok.

Hvis man så er mere sulten, så er der også en midnat snack. Som kan være suppe, chili con carne, forårsruller, ja man skulle jo nødig gå sulten i seng.

Det var vist det hele, velbekomme.

03 september 2007
De sidste 8 dage har vi sejlet sammen med vores søster skib, The Star Flyver. Hun er en smule mindre, men stadig et stort skib, plads til 170 gæster. Men når man har vænnet sig til Royal Clipper, så virker hun meget lille.
To gange har vi "sejlet om kap", begge gange har vi vundet. De siger sikkert det samme derover, men vi vandt altså.
Vi spiller musik, danser, skyder med en lille kanon, og vifter med kæmpe svenske flag. Jeg sidder helt ude i spidsen, med et alt for stort Svensk flag.
 
Vi har også haft besøg af dem som ejer de 3 skibe, familien Kraft fra Sverige. De var her for at se om alt var som det skulle være. Så nu har jeg også hilst på dem, flinke mennesker.....
 
Ellers så går livet videre her ombord, har efterhånden set alt hvad der er og se på denne tur. Så det bliver godt og komme videre, der er 3-4 ture tilbage til vi ændre vores rute. Så det ser jeg frem til nu, glæder mig til vi skal krydse Atlanten!.