Landsbyen lever primært af fiskeri, da den ligger tæt på havet. De har små joller de fisker fra, så det var de joller der skulle sejle os ud til vores nye hjem. Det skulle tage omkring 30 min, da man kunne se ø’erne fra landsbyen. Men da tidevandet var ikke lige med os, måtte de indfødte hoppe i vandet og skubbe os ud. Havet var ikke helt stille denne morgen, så det var lidt af en oplevelse. Da vi næsten var kommet ud af bølgerne, brød den ene motor sammen. Også gik der helt kage i det, men det lykkes og få alle både ud på havet (Nogen mere våde end andre).
En time efter var vi på fast grund igen, på vores lille ø. Som ikke er den jeg har vist tidligere på siden, den er lidt større. Den jeg har vist kan vi dog se over på, da den ligger meget tæt på os.
Det meste som kom sammen med mig var staff, så de fleste af os skulle være her et stykke tid. Jeg bor i et rigtig hus, ikke i et telt på stranden. Hvilket er skønt nok, da det ville være lidt længe og bo i et telt. Den ene aften regnede det også så meget, at folk måtte flytte ind i husene.
Det er jo en lille ø, og på små øer skal der ikke så meget til for at skabte rygter. Alle ved alt om alle, især hvis der kommer nye mennesker til. Så alle viste hvem jeg var, jeg var redningsmanden og blev tager rigtig godt i mod af alle. Da de havde været uden Internet i 10 dage, og havde fået af vide at jeg kunne lave det for dem. Så jeg blev sat foran en computer med det samme, det lykkes mig faktisk og lave det!. Og så blev der ellers sendt mails og læst nyheder, og alle var meget glade for at jeg var der (må ikke forlade øen nu). Dagen efter gik det dog ned igen, og det viste sig at tårnet som modtager signalet fra fastlandet var løbet tør for batteri. Så nu venter vi på en tekniker, som kan komme og skifte batterierne. Typisk når nu jeg lige havde lavet det, og der går sikkert et stykke tid før den tekniker kommer.